GRAFIK – Problemstillinger
Opmærksomhedsområder
- Grafisk kvalitet
- Stregtyper
- Farvesammensætning
Grafisk kvalitet
Hvis et billede ikke er tydeligt, falder tilliden til det. Det er som med en tekst med stavefejl. Det er vigtigt, at billedet vises i den størrelse og opløsning, som giver den skarpeste visning.
Stregtyper
Hvilken grafisk udtryksform man bedst kan lide, er individuelt. Men det giver ro i materialet, hvis den samme tegnestil er valgt gennem hele produktet.
Farver
Brugen af farver kan have stor betydning for tolkningen af et billede samt den nødvendige detaljegrad i en illustration. Et hus kan være opført på en græsplæne, en sandstrand eller en flisegrund alt efter underlagets farve. Skulle illustrationen være sort/hvid, ville det kræve små detaljer så som græsstrå, sandkorn eller fliseinddelinger. Ved sort/hvide illustrationer kan en isbjørn eksempelvis tolkes som værende en almindelig bjørn. Her er det vigtigt at tage højde for andre grafiske elementer, der kan hjælpe testpersonen til at tolke illustrationen.